Udtalelser om Solsikken

Jeg har boet på Solsikken i 8 år. Det husker jeg som en god og tryg tid med gode venner og et godt og omsorgsfuldt personale. Husker Solsikken som et hjem med faste regler, rammer og rutiner. De ting, som var det mest irriterende, men som jeg har kunnet se bagefter var noget af det bedste i den tid. Jeg vidste altid at der var nogle til at hjælpe, hvis jeg havde problemer.

- Maibritt, tidligere beboer

Jeg boede på Solsikken i cirka et år. Det var en meget spændende tid med masser af oplevelser og jeg lærte en masse. Solsikken er et meget åbent sted med en masse skønne og hjælpsomme mennesker, der vil gå igennem meget for at hjælpe dem, der bor der og en ting, der er sikkert - det er at de ikke opgiver nogen. De lærte mig blandt meget andet at kæmpe for det jeg vil og for det jeg vil have hjælp til. Vigtigst af alt er jeg blevet bedre til at omgås andre mennesker og være en del af vores samfund.

- Shirley, tidligere beboer

I en tid, hvor medierne har bragt negative historier om forskellige opholdssteder, er det rart at vide, at der findes så godt og anbefalelsesværdigt et sted som Solsikken. Jeg har haft den store glæde at være tilknyttet psykolog til Solsikken i 5 år og har derved fået et indgående kendskab til stedet, personalet og det arbejde de udfører.

På Solsikken møder børnene hjertevarme, åbenhed og vigtigst af alt; den helt basale omsorg. Personalet formår at være både tydelige voksne og samtidig fleksible og dynamiske. Og det er ingen let balance! De har en høj faglighed og er hele tiden orienteret mod udvikling. Jeg glæder mig altid, når jeg er på vej til Solsikken!​

- Tove Mejdahl, autoriseret psykolog, specialist og supervisor i børnepsykologi

Solsikken er et opholdssted jeg i tre tilfælde har valgt at pege på igennem de seneste 5-6 år. Min oplevelse af stedet er, at jeg som familieplejekonsulent, får mange af de ting jeg søger i et godt opholdssted. Ofte er der tvivl om barnet skal i en familiepleje, med hvad de kan rumme, eller om barnet skal på et opholdssted. På Solsikken synes jeg at jeg får lidt af begge dele. Dagligdag og normer er bygget op på, at det er en stor familie, og samtidig er der en stor faglighed til stede i hverdagen. Børnene får en forudsigelig hverdag med de samme voksne på de samme dage, og de oplever en ensartet pædagogisk tilgang, fordi der er en rød tråd igennem de pædagogiske overvejelser og den daglige praksis. Det kan praktiseres, da der er tydelig ledelse og medarbejdere, der har arbejdet på stedet i mange år. Som familieplejekonsulent møder jeg altid, på min tilsyn, et talstærkt og velforberedt personale, der er klar til at tage de udfordringer op, der kræves. Selv svære problemstillinger og vanskeligt forældresamarbejde tages med en stor professionalisme og stor faglighed.

- Familieplejekonsulent, tilsynsførende​​​

Hvem er vi

Opholdsstedet Solsikken

CVR: 18394642

Kontakt os​

Facebook​

Find os på Facebook